Blog for Studieafdeling 6

Nye formationer og rumligheder

At betragte Kødbyen som en by i byen, vil frembringe flere diskussioner mellem to områder i byen som helhed. Der skabes blandt andet en diskussion i overgangen mellem de to bydele. Påvirkningerne indefra og udefra medfører en transformation/ dimensionering af denne kant. Der skabes nye dimensioner, ruter, rum og strukturer.

Nuancering af mødet

En kant taler om en opdeling og har egentlig ikke en fysisk størrelse i den forstand, men snarere en udstrækning. Den generer en overgang/overlapning eller en udveksling mellem forskellige dimensioner. Man kan betragte mødet som en tærskel eller et filter, som i modsætning til kanten fremkalder nye og mere nuancerede strategier.

Kødbyens tidslighed

Overgangens konstante forandring, sker i kraft af menneskenes og transportens færden i og omkring Kødbyen. Kanten transformeres i kraft af dens færden og intensitet omkring sig. Dette skaber nye relationer mellem kanten og den omkringliggende by. Tiden spiller dog en stor faktor da kantens indtagelse og afgivelse og dermed dimension, hele tiden forandres igennem tid.

Dimensioneringen og kantens forandring sker igennem en udfoldning og indtagelse kontra sammentrækning og frigivelse af områder til byen omkring.

: Astrid, Michael, August, Tanja, Sofie 3.år

“everything comes together… subjectivity and objectivity, the abstract and the concrete, the real and the imagined, the knowable and the unimaginable, the repetitive and the differential, structure and agency, mind and body, consciousness and the unconscious, the disciplined and the transdisciplinary, everyday life and unending history.”

Edward Soja  ”Theory of Thirdspace”

En oplevelse av det rom du befinder dig i, det rom du ser in i
og det rom som befinder sig i spejlingen i mellem dem.

Spejlingen, et virtuelt rom.
Det ytre og det indre rom opløses i mellemrummet. Thirdspace.
Ved at opløse det synlige rom kan det skabes en diskontinuitet som muliggør et nyt operationelt felt i konstant ekspansion. Et nyt sprog. – En skalaløs dimensionering av mellemrummet – det optiske rum.
En bevegelig dimension med en forside og en bakside.
Plastisk dimensionering, en ikke-målbar størrelse.
Reversibilitet ekstrovert/introvert
Ekstrovert i den forstand i det at den åbner fladen visuelt. Dog introvært i den forstand at det er en lukket/sanset dimension.

Persepsjon  (Subjektiv)
Projeksjon (Objektiv)

3.År
Emil Gaston Larsen
Caspar Cappelen
Sven Løfvenberg
Anders Skjeldal Gaasø

Dimension som et ekstra betydningslag.

En måde at se det samme felt igennem flere forskellige optikker/lag. En måde at arbejde med feltets iboende systemer og relationer.

Der søges en udforskning af strømningen gennem betydningslag som beskriver størrelser, rytmer, infrastruktur, rumligheder, tidsligheder.

Strømning som en bevægelse overfor opholdet, fortætningen.

Hvordan stilles strømningen og tærsklen i forhold til kroppen?

Tærskel som et sted hvor kroppen er i udveksling. Tærsklen som en fortætning, et udvekslingspunkt hvor noget/strømningen er på vej ind og noget andet på vej ud. Kan tærsklen opfattes som en slags sluse?

Udgør slusen et system som kan genere en form for begivenhed?

Siri Reisæter, Klara Wengmann, Natalie Vesterlund, Gunhild Askehave Henriksen, 3. år.

”Hvordan sætter projektet sin skala? Skalaen opstår ikke direkte fra det valgte sted, men dimensioneres ud fra det bearbejdede programs egen logik” 

I forlængelse af vores tidligere indlæg om dimensionering, hvor vi diskuterede dimensionering i forhold til Detroit, vil vi i dette indlæg prøve at diskutere dimensionering i forhold til Ørestaden. En bydel, som man måske kunne påstå er fejldimensioneret, i modsætning til Detroit, som blot fremstår fejldimensioneret.

De 2 bydele er væsensforskellig i det aspekt at Ørestaden forekommer planlagt forkert hvor Detroit har udviklet sig til et stadie hvor byen forekommer fejldimensioneret.

Ørestaden fremstår som en meget programmatisk segmenteret bydel. Detailhandlen er samlet i Field’s; erhverv er koncentrerede i store domiciler langs metrohøjbanen, og boligprogrammer synes spredt ud over hele området, i store ikonbyggerier. Alt liv foregår indendørs i den tiltagende ophobning af arkitektur: En massiv tilstedeværelse af arkitektur, og et skræmmende fravær af liv.

Koolhaas skriver i sit essay What ever happend to urbanism? ”Now we are left with a world without urbanism, only architecture, ever more architecture. The neatness of architecture is its seduction; it defines, excludes, limits, separates from the “rest” – but it also consumes. It exploits and exhausts the potentials that can be generated finally only by urbanism, and that only the specific imagination of urbanism can invent and renew.”

Der er lighedstræk mellem den moderne voksende storby og den krympende by: Ørestaden og Detroit. De har det til fælles at svaret på deres udfordringer ikke nødvendigvis er mere arkitektur.

Christian Skytte (5. År), Jakob Bargmann (5.), Mats Håkansson (5. År), Kaja Moe (4.år), Brian Kessy (5. År)

At fremkalde en dimensionering gennem et specielt syn på verdenen; individuelle optikker som kan sætte en verden i gang, sætte ting i spil. Måder at agere i verdenen på.

Her kan skala kobles til en dimensionering; men de er ikke væsensafhængige af hinanden.

Forholdet mellem dimensionering og skala i en mere klassisk forstand, vil sætte sin tydelige skala med det samme i forhold til en kontekst og en gængs opfattelse af skalering.

En anden måde at kunne være at snakke om dimensionering på et skalaløst plan; hvor en intensivering vil skabe dimensionerne i et givent tegningsmateriale, som efterfølgende vil kunne flytte ind i en skalafast verden.

En intensivering er ikke et udtryk for en dualistisk tankegang om noget større eller mindre i forhold til dimensioneringen, men en betydningsdannelse i forhold til et intensiveringsfelt.

Det generelle i det specifikke

Det specifikke i det generelle

Xenia von Buchwald 6. år

Malene Hvidt 6. år

Frederik Allan 6. år

Armin Nikgol 6.år

Emilie Machholdt 4. år

Jakob Franijeur 4. år

Dimensionering vs. skalering
Dimensionering; relationer mellem størrelser. I arbejdet med dimensionering må det relationelle felt bearbejdes gennem regulering af metrisk skalering. Hvordan bearbejdes relationerne mellem bygninger, hvis det ikke er ved at skalere bygningerne selv?

“Forkert dimensioneret”
(en overlagt og tankefuld misforståelse)

Bevæger man sig mellem størrelser der ikke er reguleret af fænomenologiske relationer, opfattes det hurtigt at man ikke passer ind. Man bevæger sig altså i omstændigheder der forekommer forkerte og vil måske slutte, at stedet er dimensioneret forkert.

Betragter man et ”opskaleret” felt, eller et felt der er strukturelt og voluminøst anderledes tænkt i forhold til noget omkringliggende, betragter man altså et relationelt forhold der forudsætter en eksperimenterende adfærd, hvor én størrelse kun kan beskrives holdt op mod noget af en anden størrelse.

Aske Günther Andersen, Christian Henrik Christensen-Dalsgaard, Elísabet Hugrún Georgsdóttir, Emma Sönner, 3. år.

Med udgangspunkt i gårsdagens tekst plus kommentarer fra bloggen tilføjer vi en ekstra dimension.

I forlængelse af det tidligere indlæg lader vi nu vores diskution blive påvirket, hvis den ekstra dimension vi inddrager er tid, hvor tager den diskussion os så hen?

Tid er utvivlsomt en faktor der skal medtages i en dimensionering. Men hvor vi tidligere måske diskuterede relationerne som nuværende, der påvirker en fremtidig enhed, taler vi nu om en enhed der udvikler sig i tiden, og faktorer som er ”ukendte?”.

“Tiden afspejler på en gang historien, kulturen og lægger linjer til fremtiden.”

Hvis vi kombinerer tiden med vores tidligere indlæg om dimensionering, og skala som noget subjektivt/objektivt, hvad gør vi så?

Skala kontra dimensionering vers. I

Dimensionering som begreb kan omtales som en sum af relationer, en størrelsessætning ift. de forskellige påvirkninger, known facts som man kan opstille som en form for skala. Disse påvirkninger fra en skala kan give en dimensionering af et nyt felt, en ny enhed.

En skala kan indeholde flere dimensioneringer, hvor en dimensionering indeholder flere relationer.

Skala ses ift. til andre kendte størrelser, hvor dimensionering ses som en subjektiv forhandling mellem påvirkninger.

Er dimensionering en subjektiv størrelse? Er skala en objektiv størrelse? Bliver skala subjektiv i arbejdet med begrebet og størrelsen.

Er skala og dimensionering operationelle ift. hinanden?

Claus Pedersen 5.år, Martin Marker 4.år, Matias Roed 4.år, Peter Berner 4. år og Kristian Svejborg 4. År

Dimensionering ver. 2

Det kan siges at en dimensionering/skala, bestemmes eller sættes af en række forskellige lag.

Lagene kan være en geopolitisk ‘fremmedhed’, en maskine der sætter sig i et lokalt specifikt lag, en maskine der har sin egen skala – dimensionering, der dog lader sig påvirke, transformere gennem mødet med det specifikke lags struktur.

Maskinen kunne også være en form for upåvirkelig enhed, en dimensionering der i kraft af sin struktur sætter en ny betydning, maskinen kan tænkes subjektivt men kan forholde sig til en objektivitet, en egen dimension kan tænkes udspændt mellem disse.

Sammenfletning af begivenheder, transformation gennem et tidsligt dimensionerelag, har skala og dimensionering samme størrelse eller kan der tales om en forskel mellem disse?

Ernesto Krag, Daniel Ludwig, Mia Mathar, Robert Ludwig, Martin Trier Risom

Et sted maa være udgangspunkt for flere forskellige anskuelsesformer eller dimensioner. Hver dimension maa have en form for autonomitet. Disse autonome dimensioner, med udgangspunkt i samme sted, maa have forskellige relationer. Hvori bestaar en dimensions autonomitet? og hvornaar bliver relationen til de andre dimensioner saa stærk, at dimensionen mister sin autonomitet?

Hvor mødes dimensionerne, findes der en afgræsning, der fastholder dimensionen, domænet i dets form og hvornaar gaar en transformation i systemet fra at være en transformation til en deformation? Findes der virkelig grænser mellem systemer eller er det nærmere overlapninger, møder, aabninger.

Kan dimensionen overhoved beholde sin struktur naar den relationerer  og interferer med andre strukturerede dimensioner. Kan den bibeholde sin karakter, sin autonomitet?

Julie Cathrine Sonne Olsen,                                                                                                            Tim Alexander Söderström,                                                                                                       Pernille Langevad Clifforth,                                                                                                              Elin Thorisdottir                                                                                                                                       Astrid Nanna Krabbe Høyer Simonsen         3. aar